Hvis du ønsker den ultimative spaoplevelse derhjemme hele året rundt, vil du kunne få det med et opvarmet udendørs spa. Et udespa, som mange også kalder en jacuzzi eller et boblebad, holder 38-40 grader i haven i januar. Nyd den friske luft og naturen hele året rundt, imens du slapper af i det varme vand.
Hos SPAlageret er vi stolte af at være forhandler af udendørs spa i høj kvalitet til billige priser. Uden at gå på kompromis med den gode kvalitet ligger vi under de normale markedspriser på udendørs spa i Danmark. Vores spabade er designet med fokus på komfort og funktionalitet, så du kan nyde en afslappende oplevelse hjemme hos dig selv i haven, på terrassen eller altanen.
Vi har et stort udvalg af forskellige modeller, størrelser og design, så du kan helt sikkert finde et til dit behov. Alle udespa fås i akrylfarverne White Pearl og Black Pearl, og flere modeller også i Kobber.
Alle vores udendørs spa er lavet af holdbare materialer og er driftsikre, så du kan nyde hyggelige stunder med venner og familien i mange år fremadrettet.
Vi er et erfarent team, der står klar til at hjælpe dig med rådgivning og vejledning, så du finder det perfekte spabad til dit hjem. Du er altid velkommen til at kontakte os via telefon eller e-mail, hvis du har spørgsmål. Vi har et stort showroom på Jens Juuls Vej 9, 8260 Viby J ved Aarhus, hvor du kan se alle vores modeller før dit køb samt få en snak med os om det rigtige valg af spabad til dig og din familie.
Se åbningstider og adresse for vores showroom i Viby J.
Hvorfor købe et udendørs spa?
Der er mange fordele ved at købe et udendørs spa.
- Hyggelige og afslappende stunder med familien og venner.
- Nyd din have eller terrasse hele året rundt, selv når det er vinter og koldt.
- Hjælp til afstressning - Det varme vand og massagen fra dyserne er med til at give en afslappende følelse, der kan bidrage til afhjælpning af stress.
- Bedre søvn - Varmt vand og dejlig massage gør, at musklerne bliver dejligt afslappede, hvilket er med til at give en bedre søvn om natten.
- Reducer muskelsmerter og hjælp til restitution - Efter en hård fysisk træning kan dine muskler og led have brug for afslapning og restitution. Her er et udendørs spa din perfekte løsning. Dine muskler og led vil takke dig efter en tur i det varme vand, når du har lavet hård fysisk aktivitet.
Spabade med mange specifikationer
Alle modeller har lys, og de fleste kommer også med springvandsfunktioner, Bluetooth-højtalere og termocover. Du kan på alle modeller tilslutte et wifi-modul, så du kan styre dit udendørs spabad fra din mobiltelefon.
Alle vores udendørs spa er bygget på en stålkonstruktion og udstyret med en hård plastbund, der sikrer, at dit kommende spabad ikke tager skade af sne, regn eller andet dårligt vejr. Du kan sagtens lade dit udendørs spa stå udenfor hele året rundt i Danmark, så du kan nyde det ca. 40 grader varme vand hele året rundt.
Hvad koster et udendørs spa?
Et udespa findes i mange forskellige prisklasser. Prisen afhænger af størrelse, antal personer og udstyr. Se de aktuelle priser på de enkelte modeller i kategorien.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på et udendørs spa. Vi kan muligvis lave en god rabat, hvis du køber ekstra tilbehør eller en varmepumpe til opvarmning af dit spabad.
Følg os på Facebook og Instagram, hvor vi ofte slår gode tilbud op på spabade.
Produceret med Lucite® akryl
Alle vores spamodeller er produceret med amerikansk Lucite® akryl, der er anerkendt som akryl af høj kvalitet. Lucite® er en amerikansk anerkendt producent med mere end 80 års erfaring, så de er rigtig gode til det, som de laver. Deres akryl er ridse-, varme- og farvebestandigt, så det er yderst oplagt til vores udespa. Derudover er akrylen lavet med Microban®-teknologi, hvilket giver permanent beskyttelse mod bakterier, lugt og mug.
Hvad kræver det at vedligeholde et udendørs spa?
Når du har investeret i et udendørs spa, er det vigtigt at pleje og rengøre det korrekt. Det er vigtigt at holde en god vandkvalitet samt sørge for, at pH-værdien holdes på det helt rigtige niveau.
Her er en lille huskeliste til dig, som kan hjælpe dig med, hvordan du skal tilgå den optimale rengøring.
- Tjek klor- og pH-værdierne mindst en gang om ugen. Du kan eventuelt købe en Blue Connect GO, som kan opsættes til din mobil. Enheden måler de forskellige værdier i dit badevand og giver besked om, hvilke kemikalier der skal tilsættes vandet. Det bliver ikke meget nemmere end dette.
- Tøm og skyl filterbakken jævnligt, så holder du badevandet mere rent.
- Filteret skal skylles hver 14. dag og renses med filterrens ca. hver 2. måned. Skift det ud en gang om året, hvis spabadet bruges jævnligt.
Du kan hos os købe alt tilbehør og kemi til dit spabad, som du skal bruge i forbindelse med vedligeholdelse af det. Find det hele under kemi til udespa.
Ofte stillede spørgsmål fra vores kunder
Hvad koster det at have et udendørs spa?
Det er svært at svare på 100 %. Det varierer afhængigt af størrelse, funktioner og placering.
De årlige udgifter går primært til opvarmning af vandet og kemiprodukter, og de afhænger af, hvor ofte spabadet bruges, og hvor varmt vandet holdes.
Du kan spare penge på opvarmning af dit spabad, hvis du tilslutter en varmepumpe, der kan varme vandet mere effektivt end varmelegemet i selve spabadet. Det er også en god idé at købe et ekstra tykt termocover, der holder bedre på vandets varme, når du ikke benytter det.
Hvor lang tid må man sidde i et spabad?
Der er ikke en fastsat grænse for, hvor lang tid man må sidde i et spabad. Tiden afhænger af ens eget velbefindende og helbredstilstand. Generelt anbefales det ikke at opholde sig i et spabad i mere end 20-30 minutter ad gangen for at undgå, at kroppen overopheder. Det er vigtigt at tage en pause og få væske regelmæssigt, mens man sidder i spabadet.
Lyt til kroppen, og stop med at bruge spabadet, hvis du føler dig utilpas eller overophedet.
Hvor varmt kan vandet i et spabad blive?
Vandet i et spabad kan blive op til ca. 40 grader varmt, hvilket gælder for alle modeller hos SPAlageret.
Hvor lang tid tager det at varme et spabad op?
Det afhænger helt af, hvor koldt vandet er fra starten, samt hvilken model du køber. Det varmer et par grader i timen. Hvis du vil varme dit spabad hurtigere op, kan du tilslutte en varmepumpe.
Du kan tilkøbe et Balboa wifi-modul, så du kan styre dit udespa trådløst via en app på mobilen. På den måde kan opvarmningen startes, uden at du skal ud til spabadet.
Hvor lang tid skal man vente med at bade efter at have kommet klor i vandet?
Det er ikke farligt at hoppe i vandet lige efter, at der er kommet klor i vandet.
Hvor ofte skal man skifte vand i et udespa?
Vi anbefaler at skifte vandet 3-4 gange om året. Bruges spabadet meget, eller bliver vandet brunligt eller uklart, så skift oftere. Vandet skal altid påfyldes via et af filterhullerne.
Hvor varmt skal mit spabad være?
En god tommelfingerregel er, at et udendørs spabad ikke må komme over 40 °C af sikkerhedsmæssige årsager. Hold derfor dit spabad mellem 35 og 39 °C. Hvis gravide eller børn under 15 år skal bruge spabadet, anbefaler vi, at vandet ikke overstiger 37 °C.
Kan et udendørs spa graves ned?
Ja. Alle vores modeller kan graves helt eller delvist ned, så kanten flugter med terrassen. Det kræver et fast, plant og drænet fundament i bunden af udgravningen, og der skal være adgang til teknikken (pumpe, varmelegeme og styring) fra siden, så vores servicetekniker kan komme til. Lav derfor udgravningen bredere end selve spaet på den side, hvor teknikskabet sidder. Kontakt os inden du graver, så tjekker vi mål og placering sammen.
Hvor skal man købe udendørs spa?
Du skal købe et udendørs spa hos den forhandler, du føler dig mest tilpas hos. Overvej den samlede pris på dit udendørs spa inkl. levering og udstyr.
Hos Spalageret.dk kan du få et samlet tilbud på spabad, tilbehør, kemi og levering. Levering er ikke med i produktprisen, men beregnes efter adresse. Vi leverer selv vores udespa for at sikre, at der ikke sker fragtskader eller lignende under leveringen.