FAQ

Herunder har vi samlet mange af de spørgsmål, som vi får på daglig basis. Det er et rigtig godt sted, at lede efter svar. Hvis du stadig ikke har fundet svar på det du søger, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os på mail kontakt@spalageret.dk eller på telefon 51907286. 

Opstart af udspa

Hvordan skal jeg påfylde vand? Det er vigtigt at du påfylder dit udespa rigtigt, hver gang du skal fylde vand på dit udespa. Spa’et skal fyldes ”indefra”, hvilket betyder at du skal fylde vand på igennem de(t) hul som filterne sidder i, i filterkassen. Gør du det på den rigtige måde, så undgår du at luft i systemet. Vi har lavet en video, hvor vi viser det. Den kan du se her.
Hvordan tilkobler jeg strøm? Når du køber et udespa fra SPAlageret, så vil vi gerne gøre det så nemt som muligt – for dig. Derfor er der allerede en ledning med stik , på dit udespa når du modtager det. Stikket der sidder på spaet, er et CE hanstik. Derfor skal du blot sørge for et CE hunstik, og så er resten ”plug and play”. Dette har vi en video om her. 
Hvilken type strøm kræver spa'et? Et udespa kræver mere strøm, end hvad en almindelig stikkontakt kan klare. Derfor er det vigtigt, at gøre strømmen klar til dit udespa. Du skal sørge for at have et CE hunstik klar. Derudover, så kræver spa’et 400 volt, 16 ampere og 3 faser. Vi anbefaler derfor, at du får lavet en separat gruppe til dit udespa. Dette gælder vores udespa. Skal du have et swimspa, så kræver det mere. Kontakt os for nærmere information, hvis du overvejer et swimspa. 
Hvordan tilkobler man bluetooth? Læs mere om tilkobling af Bluetooth herunder. 

Bluetooth

Hvordan tilkobler jeg Bluetooth? Det er ret simpelt at tilkoble med bluetooth. Du skal blot sørge for, at spaet er tilkoblet strøm, derefter skal du på din smartphone finde bluetooth indstillinger og vælge spabadets bluetooth enhed. Den hedder enten P20 eller JOYONWAY. Derefter skal du blot skrive koden, og du er tilkoblet. Vi har lavet en videoguide, hvor vi viser det. Se den her.
Hvad er koden til bluetooth?

Koden til dine Bluetooth højtalere kommer an på, hvilken version af Balboa styresystem du har.

Hedder bluetooth enheden P20, så er koden 8888

Hedder bluetooth enheden JOYONWAY, så er koden 2288 

Jeg plejer at kunne tilkoble med Bluetooth, men nu virker det pludselig ikke. Hvad kan være problemet? Kan du pludselig ikke tilkoble med Bluetooth? En grund kan være, at en anden telefon er tilkoblet. Måske en gæst eller et af børnene har haft deres telefon tilkoblet. For at løse problemet, skal du sikre at andre telefoner ikke er tilkoblet – og så burde du selv godt kunne koble på igen. Har du fortsat problemer, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.  

Balboa styresystem

Info på vej  

Opbygning og konstruktion

Hvordan sætter jeg hjørnerne på? Hjørner er nemme at påsætte, med de indbyggede ”klips”. Vi har lavet en video, hvor vi viser det. Find video’en her. 
Hvad er forskellen på 3G og 4G dyser?

Vi bliver ofte spurgt, hvad forskellen på 3G og 4G massagedyser er. 3G er de traditionelle dyser, som giver massage ved at skabe et tryk ét sted. Samtidig kan dyserne ikke flyttes.

4G derimod, er i de udespa som vi sælger flest af. De kan udover den traditionelle massage som 3G dyser giver, også give en pulserende massage. Som et ekstra plus, så kan du flytte rundt på dyserne, så du får lige netop den type massage, som du bedst kan lide.

I denne video forklarer vi mere, om netop dette. 

Drift af udespa

Hvor meget strøm bruger et udespa? Vi har lavet en detaljeret beskrivelse af udespa's strømforbrug her. 

Rengøring og spapleje

Hvor ofte skal jeg skifte vandet i mit spa?

Dette er meget individuelt. Det kommer helt an på, hvor god du er til at passe på vandet. Hvis du har styr på kemien, så kan du bruge vandet indtil du ikke synes, at det er lækkert mere. Hvis du har styr på kloren, så kan du med god samvittighed bruge vandet. 

Det korte svar: Skift vandet, når du ikke synes at vandet er lækkert mere. 

Hvordan tømmer jeg vandet i mit udespa?

Det er ganske simpelt at tømme vandet i dit udespa. Vi har lavet en video her, som viser det. 

Hvordan sikrer jeg mig, at jeg bruger den rigtige kemi?  Et udespa kræver lidt arbejde, da det er vigtigt, at du holder øje med kemien. En god start er at bruge teststrips, til at måle klorniveau, alkanitet og pH-værdi. Hvis du vil opgradere, så kan vi også også albefale en BlueConnect, som klarer dette elektronisk, og den fortæller hvilken kemi du skal tilsætte. Hvis du fra start tilkøber vores startsæt 1 og startsæt 2, så er du godt dækket fra start og har kemi nok til 1-2 år.
Hvor ofte skal jeg rense mine filtre? Vi anbefaler at du hver 14. dag renser dine filtre med en kraftig stråle med en vandslange. En gang om måneden skal du rense dem i en spand, sammen med filter cleaner. Filterne skal stå i filter cleaner i 24-48 timer, så her er det en fordel at have et sæt filtre at skifte med. Derefter skal filterne renses grundigt, og tørre inden de bliver sat i igen. Husk at bruge handsker når du arbejder med filterrens! Vi har en video om netop dette her.
Hvor ofte skal jeg skifte mine filtre? Vi anbefaler at du skifter filtrene en gang om året.

Fragt og levering

Er prisen inklusiv fragt?  Vores priser er eksklusiv fragt. Du kan dog selv vælge, om du vil betale for, at vi leverer det eller om du selv vil komme og hente dit spa på vores lager i Skanderborg.  Hvis du får dit spa leveret af os, så er det med levering til kantsten. Derfor skal du selv kunne flytte det på plads. Hvis du skal have spaet flyttet over en hæk, carport eller lign., så anbefaler vi, at du selv hyrer en kranmand til dette.
Opsætter i spa'et når jeg modtager det? Du skal selv opsætte dit spa, og flytte det på plads. Dog, er vores udespa yderst nemme at sætte op. Du skal blot tilkoble strøm og fylde vand i. Vi har lavet en opstartsguide, der viser hvor simpelt det er. Find den her.
Må jeg selv komme og hente spa'et?

Du må meget gerne selv hente dit spa. Vores lager ligger i Skanderborg tæt på Billund. Du skal hente spa’et inden for vores åbningstid, og efter aftale. Så sikrer vi, at spa’et er klar og at vi er mandskab nok på, så vi kan hjælpe dig med pålæsning på trailer.

Hvis du selv vil hente dit nye spa, så anbefaler vi som minimum en 750 kg trailer, hvor man kan ligge tre sider ned. Spa’et skal altså ligge på traileren. Derudover, så skal du have minimum 2 brede spændestropper med.

Du kan selvfølgelig også bestille din egen fragtmand og evt. kranmand, hvis du har brug for at få løftet spaet over en hæk / hus / andet.